Turistforening logo
Familie cykeltur

Bliv medlem af turistforeningen!

Mange bakker allerede op om turistforeningen, men vi vil gerne være endnu flere – så vi kan stå endnu tættere sammen om den lokale turisme i området.  

Et medlemskab i Møn-Sydsjælland Turistforening er med til at sikre, at vi fortsat kan udvikle og markedsføre vores område. Udover at støtte området og turismen generelt får du som medlem også en række direkte fordele og muligheder. Et medlemskab i Møn-Sydsjælland Turistforening koster kun 1.280 kr. excl. moms om året, og herunder kan du se et overblik over de mange ting, som du får som medlem af foreningen – samt hvad man bidrager til på overordnet niveau med sit medlemskab.

Fordele ved medlemskab i Turistforeningen
Download pdf

Turistforening medlemskab

pdf / 258 kB

Konkrete fordele ved et medlemskab i turistforeningen:

  • Adgang til at lægge brochurer i turistinformationen (House of Møn, Storegade 2)
  • Markedsføring på www.visitmoen.dk (profilvisning)
  • Deltagelse i Netværksmøder/arrangementer (ambition: en arrangement om året)
  • Mulighed for anvisning af grupper (hvis der kommer specielle forespørgsler fra gæster)
  • Medspiller til guidede ture (man kan komme i betragtning hvis relevant)

Derudover bidrager man overordnet med følgende som medlem:

  • Bidrager til drift af Turistinformation i Stege (lokaleleje, varme etc.)
  • Bidrager til ”drift” af de ca. 3 0 frivillige i turistinformationen (uddannelse, forplejning etc.)
  • Bidrager til besvarelse af turisthenvendelser på mail og telefon
  • Bidrager til turistpolitisk indflydelse (formand sidder i VisitSydsjælland & Møn’s bestyrelse)
  • Bidrager til Markedsføring relevante steder

 

Overskuddet i foreningen går til House of Møn samt drift af turistinformationen

Overskuddet fra medlemskaberne i Turistforeningen går til House of Møn, som har fokus på udvikling og markedsføring af vores dejlige område. Medlemskabet går blandt andet til drift af Turistinformationen i Stege, hvor 30 frivillige er tilknyttet, som tager sig af vores mange gæster. Blandt andet Turistinformationen har været en af de primære årsager til, at Møn for nyligt har modtaget den store turismepris ”Havfrueprisen” fra De danske Rejsejournalister. Prisen er endnu et synligt bevis på de mange fine initiativer og projekter i området, som vi kan være rigtig stolte af – og hvor både Turistforeningen og House of Møn har spillet en central rolle. Derudover står House of Møn også for større udviklingsprojekter samt markedsføring af området – herunder drift af hjememsiden VisitMøn.dk. Alt dette ville ikke være muligt uden kontingentet fra Turistforeningens medlemmer.   

Med udgangspunkt i ovenstående håber vi, at I har lyst til at blive en del af Turistforeningen og dermed støtte op om udviklingen af vores dejlige turismeområde.  

Ønsker du at blive medlem af Turistforeningen kan du skrive til House of Møn på adressen: info@houseofmoen.dk.