Sommerbus

GRATIS sommerbus - Hop on / Hop off

Foto: VisitMøn

Nu har Møn fået sin egen Hop on - Hop off sommerbus, som helt GRATIS transporterer glade turister rundt på øen. Bussen kører mandag og torsdag til og med den 27. august 2020.

Sommerbussen er et helt nyt tiltag på Møn, hvor du kan opleve vores skønne ø og blive transporteret rundt helt GRATIS til en af de ca. 20 steder.
Bussen er en Hop on - Hop off bus og starter ved House of Møn. Bussen kører 4 gange om dagen og starter mandag og torsdag fra House of Møn ved busstationen i Stege (se køreplan længere nede).

Bussen er gratis, og man stiger af og på, hvor man vil på de stoppesteder der er lagt på ruten. Derfor kan du eksempelvis stå af ved et galleri, og hoppe på igen næste gang Sommerbussen kører forbi, og så kan du køre med til et sted hvor en dejlig frokost kan nydes, eller til et andet sted hvor der er noget at se på.

Alle kan køre med bussen, og når man den ikke første gang, så kommer den igen.

Sommerbussen kører samme rute hele dagen båd mandag og torsdag.

Vi glæder os til at se dig på bussen!