Snorkling ved Ulvshale Strand

Foto: Søren Larsen
Aktiviteter
Sport og andre aktiviteter
Adresse

Ulvshalevej

4780 Stege

Kontakt

Snorkling ved Ulvshale Strand – se flotte stenrev og mange pighvarrer

Snorkelspottet ved Ulvshale strand er meget børnevenlig og let at komme til. Her kan du se flotte stenrev med afvekslende områder med sand, ålegræs og mange fladfisk, som f.eks. pighvarrer og skrubber.

Til højre for stranden er der kunstige stenrev, som er velegnet til begyndere. Revet er nemt at finde, fordi det ligger over vandet.

Du kan parkere ved diget langs kysten overfor Mågevej. Der er toiletter og cafe ved campingpladsen.

Husk sikkerheden: Læs vinden og vandet, lær at svømme, gå aldrig alene i vandet og slip ikke hinanden af syne.

 

Her kan du møde Pighvarrrer

Pighvarren er i højere grad en rovfisk end de andre danske fladfiskearter som skrubbe, ising og rødspætte. Den har derfor en større mund end disse arter. Pighvarren er cirkelformet og har tydelige pigge på oversiden. De kan blive helt op til en meter lang, og er en af de største fisk, man møder som snorkeldykker på det lave vand.

Pighvarren er en mester i at skifte farve efter omgivelserne. Det kan du se, når den svømmer over forskellige bundtyper.

Adresse

Ulvshalevej

4780 Stege

Facilities

Snorkling

Opdateret af:
VisitSydsjælland-Møn