Møns Klint

Møns Klint

Foto: Thomas IX

Møns Klint er en af Danmarks største naturseværdigheder! Et 6 km langt kridtbjerg langs Møns østkyst. Mægtigt. Majestætisk. Velkommen til Møns Klint - mønsk naturvidunder i verdensklasse!

Lad blodet rulle i årerne, når du går op og ned ad Danmarks længste trappe med 496 trin.

GUIDE: 7 fede aktiviteter ved Møns Klint

I området ved Møns Klint er der masser af ting at opleve. Vi har samlet en guide til nogle af de fedeste oplevelser i området.

Læs mere

De knejsende hvide kridtskrænter falder dramatisk mod det turkisgrønne hav, og står man på stranden under Klinten, oplever man for et øjeblik, hvor lille og ubetydeligt mennesket er! Giv dig tid på Møns Klint, og du vil måske se vandrefalken jage eller finde spændende forsteninger og rav i vandkanten. Lad blodet rulle i årerne, når du går op og ned ad trappen på Møns Klint, Danmarks længste trappe - 496 trin - fra stranden til klintens top. Lad blikket vandre ud over havet fra de mange udsigtspunkter langs kanten på Møns Klint.

Kørestolsbrugere, dårligt gående og forældre med barnevogn bliver ikke snydt for dette scenarie. Der er anlagt en 267 meter lang træbelagt sti til udsigtspunktet Freuchens Pynt, så alle kan tage del i en af Danmarks og verdens største naturoplevelser, Møns Klint

Overnatning ved Møns Klint

Ønsker du at overnatte ved den storslåede natur ved Møns Klint er her 3 gode bud til dit næste ophold på Møn

Læs mere