VisitMøn

House of Lindgren - Dejlig bed & breakfast på Møn

House of Lindgren har en dejlig, naturrig og smuk placering i markerne omkring Tøvlede på Møn. Her er der kort afstand til en af øens bedste badestrande og de mange naturoplevelser. 

House of Lindgren åbner første gang 1. april 2021

Bed & Breakfast midt i naturen

House of Lindgren har en dejlig og smuk placering i markerne omkring Tøvelde, med kun 600 meter til en af Møns bedste badestrande ved Hjelm Bugt. Her kommer I til at overnatte midt i naturen på Møn.
Her findes 4 værelser og 1 ferielejlighed med eget badeværelse. Alle værelserne har deres individuelle stil og navn, og her kan I komme til at overnatte på Damman, Møns Klint, Liselund og Copenhagen. Alle værelserne har wifi adgang.
Overnatter I i nogle af værelserne står værterne naturligvis klar med morgenmad dagen efter. 

Skandinavisk gæstfrihed og hygge

Hos House of Lindgren bliver der arbejdet med et slogan, der hedder "skandinavisk gæstfrihed og hygge". Der bliver gjort alt hvad der er muligt, for at leve op til sloganet, både i de inden- og udendørs omgivelser.
Har i brug for inspiration til dagens udflugter, står jeres værter klar med gode ideer og forslag til dagens eventyr. Det er uanset om I vil se Møns Klint og Liselund Slot eller gå på opdagelse i de historiske og smukke kirker; Fanefjord - og Sct. Hans Kirke. 

Har I allerede besluttet jer for at der skal spilles golf eller fiskes i Hjelm Bugt, står jeres værter klar med en god aftale med Møns Golfclub og et godt grovkøkken til rengøring af dagens fangst. Der findes endvidere vaskemaskine og tørretumbler i huset. 

Vildmarksbad

Har i brug for ekstra forkælelse og afslapning, mens I besøger House of Lindgren, er der god mulighed for det. House of Lindgren har sørget for at der står et vildmarksbad klar til burg. Her kan I nyde et koldt glas hvidvin og udsigten ud over områdets flotte natur. 

 

Check-in: kl. 09.00-16.00

Check-out: kl. 09:00-11.00